Renovering af logistiksystemer

Pas godt på dit anlæg

Lige meget om dit anlæg er simpelt eller kompliceret, er det et vitalt led i din forsyningskæde. Derfor er det essentielt at sikre en høj driftssikkerhed under en renovering.
Dernæst er det nødvendigt, at anlægget er up-to-date for at undgå, at det bliver det svage led i en ellers robust forsyningskæde.

Kan det betale sige? 
På baggrund af vores erfaring har vi en konkret holdning til, hvad der kan svare sig at renovere og ikke mindst, hvad der ikke kan svare sig.
Vi har erfaringen med at vurdere, hvad en renoveringsproces skal fokusere på for at skabe det optimale resultat - og vi kan selv gennemføre den egentlige anlægsrenovering.

En renovering af dit anlæg resulterer i højere driftsstabilitet, bedre maskinudnyttelse, kapacitetsforøgelse, højere kvalitet i produktionen og øget oppetid.

Gennemgang af anlæg
Ønsker du en kritisk gennemgang af dit anlæg for at afdække forhold som fleksibilitet, udbygning samt styrker og svagheder, kan vi tilbyde en sådan gennemgang som ren rådgivningsydelse.

Renoveringer
Når vi er involveret i renoveringsprojekter, er det ofte i anlæg med høj integrationsgrad, dvs. der er ofte et komplekst samspil mellem udstyr og dets styring. Vi har bred erfaring med at vurdere og planlægge anlægsrenoveringer og er ofte med til at udføre selve renoveringen.

Referencer 
Vi har gennemført anlægsrenoveringer hos en række virksomheder, heriblandt: Dyrup A/S, Toms A/S og Bang & Olufsen A/S.