Karriere

Lever du for at leve af logistik?

Vi arbejder med logistikløsninger på højeste niveau. Det kræver medarbejdere på højeste niveau.

Hver og en af vores medarbejdere har faglige kompetencer og personlige egenskaber, der gør en forskel for vores kunder. 

Vores mål er at skabe et arbejdsmiljø med grobund for personlig og faglig udvikling. Miljøet er kendetegnet ved dygtige og engagerede kolleger - overvejende ingeniører - en uformel omgangstone og et højt ambitionsniveau.

 

Dine muligheder

Hos os er der mulighed for et udfordrende og alsidigt arbejde, hvor du bliver involveret i nogle af de største logistikopgaver i Skandinavien.

Vi arbejder arbejde med alle aspekter af logistikdisciplinen; fra løbende rådgivning og strategiudvikling til projektledelse i implementeringsfasen og udbud af systemer.

Der er lejlighed til at sætte præg på udviklingen af Langebæk samt rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

 

Vores forventninger

Vi forventer, at vore kandidater har evnerne, lysten og viljen til at udvikle og implementere logistikløsninger af højeste kvalitet. Vi forventer profiler som er fagligt velfunderede med en længerevarende uddannelse (civilingeniør eller cand.merc.) og erfaring relevant for supply chain management eller logistik.

Lige så væsentligt er det, at:

  • du er villig til at yde dit bedste for vores kunder
  • du er åben over for nye ideer og teknologier
  • du er indstillet på at udfordre dig selv og dine kolleger
  • du kan arbejde både selvstændigt og i mindre teams
  • du er både kreativ og analytisk
  • du udviser ansvarlighed over for kunderne, dine kolleger og dig selv
  • du er villig til at støtte op om og hjælpe dine kolleger, ligesom du selv beder om hjælp, når du har brug for det.

Uopfordret ansøgning

Ønsker du at søge uopfordret, kan du sende din motiverede ansøgning til info@langebaek.com vedhæftet dit CV og gerne et foto.