Rexholm

Nyt distributionscenter skal servicere kunder i hele Europa


Tidligere i år indledte Rexholm et samarbejde med Langebæk Logistik, om indretningen af et nyt distributionscenter (greenfield) med ca. 10.000 kvm lagerplads på en ny erhvervet grund på ca. 46.000 m2 ved Holstebro.

Rexholm (ID, Identity), der har hjemme i Ulfborg i det midtjyske, centrum for dansk tøjdesign og tekstilproduktion, er en af landets førende udviklere af profilbeklædning med kunder i hele Europa. Siden grundlæggelsen for 30 år siden er både salget og varesortimentet vokset betydeligt. Rexholm har i dag knap 6.000 varenumre af egne varer på hylderne; et tal der forventes at vokse med 5-10% årligt i den nærmeste fremtid.

Vokset ud af rammerne
Den fortsatte vækst har skabt udfordringer; særligt omkring de fysiske rammer i det eksisterende lager i Ulfborg, hvor pladsmangel har resulteret i ikke optimale arbejdsgange, meromkostninger og pres på leveringsevnen, der er en vigtig konkurrenceparameter. Tidligere i år indledte Rexholm derfor et samarbejde med Langebæk Logistik, om indretningen af et nyt distributionscenter.

Opgaven
Opgaven er design af en optimal logistikløsning for det fremtidige distributionscenter fra varemodtagelse frem til forsendelse. Dette omfatter indretning af varemodtagelse, plukkeområde, pakkeri og forsendelse samt anbefalinger vedrørende containertømning og ergonomi generelt.

Det nye distributionscenter forventes at være operationelt inden for det næste års tid.