Forside: Aktuelt > Nyheder > Logistik som ledelsesdisciplin - læs Langebæk:log nr. 6

Logistik som ledelsesdisciplin - læs Langebæk:log nr. 6

08-06-2010

Vi oplever i stigende grad, at logistik er blevet et område, der tages seriøst på linje med andre forretningskritiske grene af virksomhedernes drift.

 

Satsning på supply chain management sætter virksomhederne i stand til at optimere deres værdiskabelse på tværs af afdelinger og funktioner, og ofte bliver det dermed tydeligt, at logistikken både er en flaskehals og et uudnyttet potentiale. Virksomhederne er som regel klar over, at der bør fokuseres på området, og vi ser stadig hyppigere den positive trend, at logistik og supply chain er repræsenteret i ledelsen. Det gør beslutningsgangene kortere og forståelsen for logistikkens rolle i virksomhedens anatomi bliver bedre og bedre.


Samtidig har professionaliseringen af logistikfunktioner den effekt, at metoder og teorier hæver sig op over branchespecifikke afgrænsninger. Formålet med en velfungerende logistikfunktion er at nedbringe håndteringsomkostninger og samtidigt yde en god kundeservice - hvad enten kunden er en patient, en slutbruger, en butik eller en af virksomhedens øvrige afdelinger. Vi ser oftere, at redskaber fra den ene branche med fordel kan benyttes i den anden – og vi oplever en stigende åbenhed fra virksomhederne til at prøve nye løsninger. 

 

I Langebæk:log nr.6 ser vi nærmere på et udpluk af vores kunder, der forventer vækst, og derfor har iværksat logistikprojekter for at kunne følge med opsvinget.

 

Flere af artiklerne viser, hvordan en virksomhed kan øge sin effektivitet på lageret med en tredjedel, og hvordan grundige dataanalyser er grundlaget for denne forøgelse. Lagerflow er efterhånden ved at opnå samme betydning for virksomhederne som cashflow. Det er en udvikling med stort potentiale.

 

Klik på forsiden for at åbne magasinet.

Langebæk:log nr. 6 jun10 download

 

Kontakt Charlotte Christiansen, hvis du ønsker  en hard copy af magasinet.

 

Du kan også tilmelde dig vores kvartårlige nyhedsbrev »

Parat til vækst

Læs Langebæk:log nr. 6.

  

Actebis, Signal, Biva,  Bjarne Egedesø og Matas har oplevet, at en styrkelse af logistikfunktionen er et godt fundament for vækst. Sygehusene kan bruge de samme principper - side 8:9.

 

Download Langebæk:log nr. 6 juni 2010

 

Side 14 omhandler grøn teknologi i Københavns Lufthavne og 55% effektbesparelse på visse transportbånd.

 

Klik på forsiden for at åbne i pdf-format.

 

Langebæk Logistik A/S     Gydevang 24     DK-3450 Allerød     CVR 16583847     Telefon +45 44 95 55 55    info@langebaek.com