20-07-2009
Som forventet stod JYSKs nye centrallager i Uldum klar i april 2009. Langebæk Logistik har udviklet konceptet, som bl.a. indeholder det første clad-rack-byggeri i Danmark.
En væsentlig forudsætning for JYSKs fortsatte ekspansion var etableringen af Distribution Center Uldum ved Vejle.
Da Jysk åbnede de første butikker i Holland i slutningen af 2006, markerede det starten på virksomhedens ekspansion i Vesteuropa. I 2007 fulgte så yderligere 15 butikker, derefter åbningen af de to første butikker i Storbritannien. En væsentlig forudsætning for den fortsatte ekspansion er etableringen af Distribution Center Uldum ved Vejle. Opførelsen skred frem som planlagt, men det har krævet en smule held undervejs.
Den våde sommer var selvsagt ikke ideel, men den fik ikke nogen negativ indflydelse.” forklarer logistikdirektør Henrik Bøgelund.
”Vi har planlagt forløbet grundigt, og på nær et enkelt forhold har planen stort set holdt. Det viste sig, at jordbunds-forholdene ikke var helt som forventet, og vi blev nødt til at dybdekomprimere ca. 25.000 m2. Det kræver en særlig kran som kun findes i et meget begrænset antal og sjældent med kort varsel. Der var én ledig kran i Europa, som tilmed stod på Sjælland. Vi kunne ikke komme videre, før jorden var komprimeret, så de seks uger det tog, var nådigt sluppet.
Siden da er alt gået lige efter bogen. Det har været enormt fascinerende, at se lageret rejse sig fra jorden, ikke mindst fordi det er det første clad-rack byggeri i Danmark.”

Se en komprimeret optagelse af byggeriets opførelse på JYSKs hjemmeside »
I august 2006 stod JYSKs nye, manuelle lager i Polen på 43.000 m2 færdigt. Men grundet årlige vækstrater på 70-100 %, der mere end opfyldte alle beregnede prognoser, var JYSK kort efter opførelsen nødt til at tage eksterne lagre i brug. Den både økonomisk og logistisk uhensigtsmæssige situation førte til, at JYSK sammen med Langebæk Logistik begyndte at udtænke rammerne for et nyt kæmpelager med 170.000 pallepladser i Polen.
“Det nye lager kommer samlet set til at bestå af to nye højlagre, en ny bygning til vareindlevering og en 600 meter lang bygning i tre etager, hvor monorails transporterer paller og bure rundt i det mere end 100.000 m2 store lager. Den nuværende lagerbygning bliver omskabt til et egentligt plukkelager, hvor vi vil ekspedere varer,” forklarer projektleder hos JYSK Troels Fynbo Larsen. “Den største fordel bliver, at vi undgår dobbelthåndtering, så varerne fremover kan ekspederes direkte fra en lokalitet. Det ligger der store besparelser i. Men ellers går projektet i al sin enkelhed ud på at øge den dynamiske og statiske kapacitet, så vi kan følge med væksten.”
Lageret forventes færdigt og i drift i slutningen af 2010.
24-06-2010
Biva’s nye lager i nærheden af Fredericia sparer virksomheden for millioner. Lageret giver kapacitet til de kommende års vækst på estimeret 25 procent årligt og en kommende international ekspansion. Flytning fra det gamle til det nye lager tog blot tre måneder, og det stillede store krav til overblik og leverandørhåndtering.
10-11-2009
Netto, som i forvejen har en høj grad af automatisering, har i samarbejde med Langebæk Logistik udviklet et avanceret og robust anlæg til ekspedition af grøntsager. Da den nuværende terminal i Køge blev opført i 2001, var den designet til at levere til 350 butikker landet over. I dag har Netto flere end 400 butikker, og tallet stiger. Det kalder på et kapacitetsløft, men også bedre ergonomi og et generelt ønske om optimering har været drivkraften bag etablering af det nye anlæg.
29-07-2009
For Matas var det en ny målsætning om at blive en “world class retailer”, som var motivationen for samarbejdet med Langebæk Logistik.
Langebæk Logistik A/S Gydevang 24 DK-3450 Allerød CVR 16583847 Telefon +45 44 95 55 55 info@langebaek.com