Forside: Kunder > Cases > Produktion > Danfoss Solar Inverters - indretning af distribution og produktion
25-05-2011
Danfoss Solar Inverters, hvis UniLynx og TripleLynx inverters anvendes i både private og kommercielle solcelleanlæg til at transformere solenergi til strøm, har i de seneste år oplevet en markant stigende efterspørgsel efter virksomhedens produkter; en situation, der har presset produktionen i Gråsten og Sønderborg til det alleryderste.
![]() |
Da Danfoss samtidig har en klar strategi om at være en betydelig global spiller på markedet, besluttede virksomheden i sommeren 2010 at flytte Inverter-produktionen til Danfoss’ hovedkontor i Nordborg. For at fremskynde idriftsættelsen af den nye produktionslokation valgte Danfoss at benytte de eksisterende faciliteter frem for at bygge nye. Den strategiske betydning af projektet samt den forcerede tidsplan - ibrugtagning af de nye faciliteter i andet kvartal 2011 - lå til grund for ledelsens beslutning om at inddrage Langebæk Logistik.
Opgaven lød i første omgang på indretning af logistikken omkring den fremtidige produktion og distribution af Solar Inverters-produkter – med undtagelse af selve montagen – inklusiv udarbejdelse af en master plan for realisering af anbefalede logistikløsning.
Langebæk Logistik tog fat på den indledende analyse i august 2010. Derefter interview med nøglemedarbejdere, optegnelse af materiale-, vare-, informations- og workflow, samt dataopsamling og -vurdering i forhold til varetilgang, lagermængder og -udnyttelsesgrad, ordremængder, sortiment og stamdata samt forsendelse. På den basis afklaredes kravene til de nye faciliteter, herunder statisk og dynamisk kapacitet, sortiment, ordrestruktur med mere. Det dannede grundlag for udviklingen af et optimalt logistikkoncept, som blev præsenteret efter et seks ugers intensivt arbejde.
![]() |
![]() |
|
Varemodtagelse i kælder |
Vareforsyning til produktion |
Efter fastlæggelse af den overordnede logistikløsning ønskede Danfoss Solar Inverters operations, at Langebæk Logistik skulle bistå Danfoss’ eget projektteam med projektering af den montagerelaterede del af opgaven og med den efterfølgende implementering af løsningen. For Danfoss Solar Inverters var formålet med samarbejdet at sikre optimale flow i produktionen, at sikre en tids- og omkostningseffektiv konsolidering og forsendelse, samt at minimere den ikke-værdiskabende materiale- og varehåndtering for at sikre en konkurrencedygtig varestrøm med lave enhedsomkostninger.
Såvel logistik- som montagekonceptet indeholdt forslag til indretningen herunder en vurdering af alternative indretningsmuligheder, anbefalede rutiner for materiale- og varehåndtering, anbefalede teknologivalg (automatisering) samt en udførlig master plan for realisering af løsningen.
Projekteringen blev gennemført i månederne op til jul og krævede en meget udførlig detailspecifikation af det ønskede udstyr. Leverancen af udstyret blev efterfølgende udbudt til relevante underleverandører udvalgt af Danfoss Solar Inverters og Langebæk Logistik i samarbejde.
Implementering og realisering har været styret af Danfoss Solar Inverters eget projektteam med sparring og support fra Langebæk Logistik. Implementering af løsningen gik i gang, endnu inden alle leverandørvalg var truffet, og tog for alvor fart i februar 2011. I denne del af projektet har Langebæk Logistik løbende tilpasset løsningen samt supporteret installation af teknisk udstyr. Projektet er nu i en afgørende implementeringsfase, og produktionen forventes at være operationel i august 2011.
17-06-2011
Bang & Olufsen har etableret nyt centrallager og distributionsanlæg i Herning, hvorfra forhandlere og kunder over hele verden nu serviceres. Langebæk Logistik, der har været B&O’s partner på logistikområdet i tre årtier, står bag løsningen.
15-06-2011
”Langebæk formåede at se mulighederne i de eksisterende faciliteter og kom op med en model, der dels betød bygning af et nyt bloklager og samtidig en god udnyttelse af eksisterende bygninger”, Michael Budtz Berthelsen, produktionsdirektør, Bisca.
08-06-2011
På baggrund af nyligt gennemført analyse af den interne logistik er mejeriet Arla i gang med at implementere de optimeringer, som Langebæk Logistik anbefalede, blandt andet med det formål at reducere omkostningerne til den interne transport og som optakt til en kommende automatisering.
Langebæk Logistik A/S Gydevang 24 DK-3450 Allerød CVR 16583847 Telefon +45 44 95 55 55 info@langebaek.com