18-11-2009
Coops nye høj- og lavlager i Odense er blevet til i et unikt samarbejde mellem Coop, Langebæk Logistik og Odense Erhvervspark A/S (OEP), hvor Coop lejer bygningerne af Odense Erhvervspark. Første udfordring var at få fod på den juridiske konstruktion. Odense Erhvervspark A/S ejer området og skal opføre et lager, som lever op til Coops krav og ønsker.

”Intet af det, vi har gjort, har været prøvet før. Der har været mange udfordringer og mange parter involveret. Og de manglende referencer giver naturligvis en vis form for usikkerhed. Den samme usikkerhed skinner også igennem i de krav, der stilles fra myndighedernes side; en del af de brandtekniske krav har været meget vanskelige at realisere fra starten af. Det har dog ikke forhindret et konstruktivt samarbejde med myndighederne,” udtaler Tom Gregersen, Odense Erhvervsparks projektleder på byggeriet af lagrene til Coop.
Tom Gregersen fortsætter: ”Langebæk Logistiks dobbeltrolle som rådgiver for både Coop og Odense Erhvervspark var vi i begyndelsen lidt utrygge ved; hvordan ville Langebæk håndtere en evt. konflikt mellem OEP og Coop på deres projekt og samtidig være rådgiver for begge parter? Men parternes indbyrdes forståelse, vilje til samarbejde og hurtig omstilling i de pressede situationer har været en betydelig årsag til, at hele denne komplicerede proces har kørt meget professionelt og uden væsentlige sværdslag.”
Ved et udbud inviteres normalt ca. fem entreprenører til at afgive pris på projektet og præsentere deres forslag. Efter udvælgelsen af det mest fordelagtige tilbud og en betinget kontrakt med entreprenøren udarbejder entreprenøren en simulering, som viser alle tænkelige scenarier. Dermed kan bygherren have vished for, at produktet lever op til de stillede krav. I konstellationen Odense Erhvervspark som bygherre og Coop som bruger ville det være naturligt, at Odense Erhvervspark A/S fokuserede på anlægssummen og Coop på driftssiden – og således indebære en risiko for, at parterne udpegede hver deres vinder af udbuddet. Løsningen på dilemmaet blev en ændret udbudsform, hvor de to favoritter begge blev bedt om at udarbejde en total simulering, som man så i fællesskab kunne udpege en vinder ud fra. Taberen ville få en kompensation, som var aftalt på forhånd. I tilfældet her var valget nemt, da alle parter pegede på samme vinder.
De nye clad rack-højlagre stadig ude i en gråzone, da der ikke findes nogen dansk lovgivning på området. Brand- og beredskabsmyndighederne har ikke et endeligt og opdateret regelsæt at vurdere ud fra, og selve byggetilladelsen til et sådant byggeri kan kun gives som dispensation på grund af byggeriets højde. Den danske lovgivning på området er ganske enkelt endnu ikke indrettet til de nye løsninger. , Dansk Industri og FRI, repræsenteret ved Torsten Langebæk, har i samarbejde med Beredskabsstyrelsen/Forsvarsministeriet nedsat en arbejdsgruppe med formålet af etablere en lovgivning på området, som bliver i tråd med de udenlandske regulativer.
Læs mere her: Ny lovgivning om højlagre efterlyses »
20-06-2011
Alle nonfood-aktiviteter er nu samlet på én lokation i Odense. Centraliseringen har resulteret i mindre kompleksitet og større fleksibilitet., servicegraden er steget til 95% og arbejdspladserne er blevet mere ergonomisk indrettet.
17-06-2011
Bang & Olufsen har etableret nyt centrallager og distributionsanlæg i Herning, hvorfra forhandlere og kunder over hele verden nu serviceres. Langebæk Logistik, der har været B&O’s partner på logistikområdet i tre årtier, står bag løsningen.
15-06-2011
”Langebæk formåede at se mulighederne i de eksisterende faciliteter og kom op med en model, der dels betød bygning af et nyt bloklager og samtidig en god udnyttelse af eksisterende bygninger”, Michael Budtz Berthelsen, produktionsdirektør, Bisca.
Langebæk Logistik A/S Gydevang 24 DK-3450 Allerød CVR 16583847 Telefon +45 44 95 55 55 info@langebaek.com