29-07-2009
I 2006 besluttede Carlsbergs ledelse at samle al produktion i Fredericia. Det er en af de største forandringer i Carlsberg Danmark nogensinde.
Carlsberg Danmark producerer og leverer 500 millioner liter øl og læskedrikke om året, svarende til ca. 1,5 milliarder standard 33cl flasker. Langt det meste afsættes i Danmark, hvilket stiller store krav til logistikken. Krav, der er blevet skærpet i de senere år i takt med et ændret forbrugsmønster. I 2006 besluttede ledelsen derfor at samle al produktion i Fredericia.
I midten af januar 2008 tog Carlsberg det nye anlæg delvist i brug. Hele anlægget bliver testet frem mod slutningen af april, hvorefter alle systemer sættes i drift successivt frem til november måned.
Der er gået lidt over to år siden Carlsbergs ledelse besluttede at samle produktionen på et helt nyt lager/logistik anlæg i udkanten af Fredericia baseret på et logistikkoncept udviklet af Langebæk Logistik. Opførelsen af anlægget, der samler og automatiserer Carlsbergs mange vareflows i ét system, er gået lige efter bogen, fortæller produktions- og projektchef Lars G. Hansen.
”Vi delte projektet op i to dele. Opførelse af det nye lager-/logistikanlæg og overflytning af produktionen fra Valby til Fredericia – for at skabe de bedste betingelser for at gennemføre det som planlagt. Efter godkendelsen af logistikkonceptet, udarbejdede Langebæk Logistik udbudsmaterialet, og i starten af 2007 indgik vi aftale med en hovedleverandør på alt det tekniske udstyr. Umiddelbart efter begyndte vi på detailprojekteringen, og et par måneder senere gik vi i gang med at bygge højlageret. Det er gået rigtigt stærkt.”
I efteråret 2007 blev de store øltanke flyttet fra Valby til Fredericia. Selv når de ligger ned, er tankene for høje til at komme under de gadelamper, der er spændt ud over kørebanen, for slet ikke at tale om de mange broer. Københavns Kommunes Belysningsvæsen måtte pænt ud og flytte lamperne, så tankene ad omveje kunne køres ned til havnen. Her blev de lastet på pramme og sejlet til Fredericia. Med installationen af tankene gik projektet ind i den næste fase: Integrationen af de tekniske systemer.
”Teknologierne, som vi gør brug af, er som sådan ikke nye i Carlsberg-regi, men integrationen af teknologierne i ét sammenhængende produktions- og logistikanlæg, og dette sker i et allerede producerende anlæg, gør projektet enormt komplekst,” fortæller Lars G. Hansen. ”Alt er dog gået som planlagt. Selvfølgelig har vi foretaget småjusteringer undervejs, men vi har nået samtlige overordnede milepæle.”
Læs også:
24-06-2010
Biva’s nye lager i nærheden af Fredericia sparer virksomheden for millioner. Lageret giver kapacitet til de kommende års vækst på estimeret 25 procent årligt og en kommende international ekspansion. Flytning fra det gamle til det nye lager tog blot tre måneder, og det stillede store krav til overblik og leverandørhåndtering.
23-06-2010
Actebis Computer Nordic, en af landets og Nordens største distributører af it-udstyr er afhængig af et strømlinet logistiksystem, og det er i stigende grad blevet en faktor i forbindelse med vækst og konkurrence. Derfor har Actebis valgt at gøre op med lappeløsningerne
23-06-2010
Bjarne Egedesø og Intercycle har taget konsekvensen af væksten og bygger nu nye, tidssvarende lokaler i Tietgenbyen. Det tilhørende lager bliver strømlinet med et væld af muligheder for at optimere opgaver, der før har været begrænsende og omkostningstunge.
Langebæk Logistik A/S Gydevang 24 DK-3450 Allerød CVR 16583847 Telefon +45 44 95 55 55 info@langebaek.com