Forside: Kunder > Cases > Offentlig sektor > Bedre patientforløb med SCM

Bedre patientforløb med SCM

18-06-2010

De danske hospitaler fungerer i dag i kraft af et dedikeret, klinisk personale, som kæmper en daglig kamp mod utidssvarende systemer. Nu stilles der fra politisk hold krav om, at patientflowet skal øges – eksisterende hospitaler skal udvides, og nye opføres. Sygehusene har desuden fået pålagt krav om årlige effektivitetsforbedringer på to procent - målepunktet er antallet af behandlede patienter i forhold til udgifterne.

 

Danske hospitaler kan frigive massive, kliniske ressourcer ved at benytte erhvervslivets metoder til at effektivisere logistikken. Etableringen af nye supersygehuse i regionerne er en oplagt anledning til at gentænke strukturerne, så de midler, der er til rådighed, udnyttes på den bedst tænkelige måde.

 

Tid til patienten

Det vil imidlertid ikke være muligt at opfylde kravene om et øget patientflow ved kun at indrette modtagelse og patientområder optimalt. Det understøttende servicesystem, logistikken, må også gennemtænkes på ny. Optimale patientforløb kræver, at det kliniske personale har tid til netop patienten – og det kan kun  lade sig gøre,  vis personalet ikke overbebyrdes med sekundære opgaver, sådan som det sker i dag.  Langebæk Logistik har gennem længere tid arbejdet med at gøre de planlæggende projektgrupper på sygehusene opmærksomme på betydningen af at tænke logistikken ind i strategien for sikre effektive patientforløb. De mange store hospitalsprojekter, som er under planlægning i alle fem regioner i Danmark, byder uden undtagelse på betydelige udfordringer – og mange af disse kan relateres direkte til logistik. Netop nu er der økonomiske og politiske muligheder til stede for at foretage omfattende og nødvendige omstruktureringer – og de muligheder bør forvaltes med omhu.


Logistik tænkes med fra starten

Langebæk Logistik har udført et praktisk konceptarbejde sammen med Cowi på Sygehus Lillebælt i Kolding. På den baggrund har vi opstillet en række spørgsmål til logistikken på det enkelte hospital, som er vigtige at overveje, inden bygninger og teknologi fastlægges. For at skabe det bedst mulige flow, skal logistikken tænkes ind i sygehusets bygningsmæssige og procesmæssige krop under hensyntagen til det kliniske arbejde. Og dét er ideelt at gøre helt fra starten; når sygehusets føringsveje først er fastlagt, er logistikstrukturen i høj grad givet.

 

Læs mere om projektet på Kolding Sygehus (Sygehus Lillebælt):

Langebæk:log nr. 6 » side 9

Kolding Sygehus - Logistikudredning »


Konceptarbejdet kan anvendes som inspiration for projektgrupperne, når de udarbejder planer for udbygning og effektivisering af sygehusene. Modellerne går fra helt lavpraktiske løsninger ved  eksempelvis udbygning af eksisterende hospitaler – og til omfattende, automatiserede logistikkoncepter, der involverer hele forsyningskæden (SCM) på det pågældende hospital. Arbejdet bør altid baseres på en kortlægning af det konkrete hospitals vareflow og forudsætninger, så der er grundlag for at forstå de nuværende og fremtidige, logistiske udfordringer. Udgangspunktet for vurderingen af et bæredygtigt koncept er en kombination af et solidt datagrundlag, en solid viden om logistik generelt og inddragelse af brugerne, dvs. det kliniske personale, portører m.fl. Nøgletallene skal sidenhen danne grundlag for hvilke processer, der skal automatiseres, og hvilke der mest hensigtsmæssigt forbliver manuelle.


Et optimalt logistisk servicesystem er nøglen til at opfylde de politisk opstillede mål. Arbejdet skal have den nødvendige opmærksomhed og udføres af specialister inden for feltet.

 

Fokuspunkter

Kort sagt skal nogle overordnede principper holdes for øje for at lykkes med en modernisering af hospitalernes logistik: sæt fokus på helhedssyn og sammenhænge mellem afdelinger og processer,  træf beslutninger på basis af grundige dataanalyser og gennemtænkte koncepter, anvend ny teknologi og automatisering, hvor det skaber værdi - og kun der - inddrag det kliniske personale, og indfør sammenhængende it-systemer til at give gennemsigtighed og styr på det interne vareflow. Vel er logistikken i et sygehus en støtteproces til den primære patientbehandling, men det er en central proces, hvis funktion er en absolut forudsætning for effektive patientforløb på et moderne sygehus.

 

COWI om samarbejdet med Langebæk Logistik

”Cowi er efter samarbejdet med Langebæk Logistik blevet meget klogere på, hvad moderne industrilogistik kan tilføre sygehusene, ligesom Langebæk har fået den nødvendige viden om patienter og patientforløb. Begge parter har tilført topekspertise - vi med viden og erfaring inden for hospitalsbyggeri og behandlingssammenhænge, og Langebæk Logistik med dyb viden om grundlæggende logistiksammenhænge og industrielle løsningsmodeller. Synergien har derfor betydet, at vi sammen har kunnet tilføre området netop de analysemodeller og efterfølgende de fremtidssikrede løsninger, der er så stort behov for i det danske sygehusvæsen,”

Senior projektleder Hans-Ulrik Rasmussen, Hospitals and Health, Cowi A/S.

 

Kontakt Peter Gyldendal for yderligere information på tlf. 2423 0406 eller på e-mail »

 

 

Logistik i offentlig forvaltning

 

Udfordringerne er tit ens, uanset om der er tale om patienter, der mest effektivt skal have genoptræning, eller en produktionsvirksomhed, der skal effektivisere. Der er erfaringer at høste mellem forskellige brancher og metoder. Hvad der tidligere var best practice i en bestemt type virksomheder, er nu et princip, der kan benyttes i mange situationer. En af fremtidens udfordringer og konkurrenceparametre bliver at kunne navigere i det felt og bruge erfaringerne kreativt.

Peter Gyldendal, Langebæk Logistik

 

 

Øvrige cases

 

Biva har sikret væksten 5 år frem

24-06-2010

Biva’s nye lager i nærheden af Fredericia sparer virksomheden for millioner. Lageret giver kapacitet til de kommende års vækst på estimeret 25 procent årligt og en kommende international ekspansion. Flytning fra det gamle til det nye lager tog blot tre måneder, og det stillede store krav til overblik og leverandørhåndtering.

Actebis - Strategisk optimering

23-06-2010

Actebis Computer Nordic, en af landets og Nordens største distributører af it-udstyr er afhængig af et strømlinet logistiksystem, og det er i stigende grad blevet en faktor i forbindelse med vækst og konkurrence. Derfor har Actebis valgt at gøre op med lappeløsningerne

 

 

Udvalgt SKI-leverandør Management Konsulentydelser

Langebæk Logistik A/S     Gydevang 24     DK-3450 Allerød     CVR 16583847     Telefon +45 44 95 55 55    info@langebaek.com